Valentine's Dag

Valentinsdag – 14 Februar 2024

Dage
Timer
Minutter
Sekunder

Valentinsdag falder d. 14 februar hvert år.

Hvad er Valentinsdag?

Valentinsdag er årets største kærlighedsdag, hvor par verden over hylder kærligheden ved at give deres kærester blomster, chokolade, gaver, en middag med mere. Valentines Dag, som også er kendt på engelsk som Valentine’s Day betyder ’de elskendes helligdag’. Det er dog ikke kun par som fejrer Valentinsdag, men det er i dag også blevet en trend at fejrer kærligheden til en god veninde, og bruge dagen på at hygge, spise god mad og se en kærlighedsfilm sammen.

Til trods for, at Valentinsdags i Danmark bliver mere og mere populær hvert år, så betyder dagen en del mere i andre lande, hvor dagen markeres som en national festdag. I Finland går de f.eks. rigtigt meget op Valentinsdag lige såvel som de gør i USA. Mange forbinder ofte Valentines Dag med USA, da det her er en højtid på samme størrelsesorden som Thanksgiving og jul. Det er en dag med milliardomsætning, hvor folk køber alverdens romantiske påfund.

Uger forinden Valentinsdag bliver der pyntet godt og grundigt op i diverse supermarkeder og butikker. Hjerteformede chokolade æsker ses i vindueskarmene og romantiske komedier bliver spillet i fjernsynet i dagene op til.

Hvornår er Valentines Dag?

Valentines Dag ligger altid d. 14 februar. Det kan være svært at finde hoved og hale i, hvornår de forskellige højtider ligger. Nogle højtider ændrer sig hvert år, hvorfor det hurtigt kan blive svært at holde styr på. Hvis du har en digital kalender på din computer, smartphone m.v, så skriver den som oftest helligdagene automatisk ind. På den måde kan du holde styr på hvornår diverse begivenheder står for døren. Den 14 februar hvert år, kan du derfor stå klar med kærlighedserklæringer, chokolade og blomster til din udkårne.

valentinsdagen

Hvorfor fejrer vi Valentinsdag? Den første historie

Der er flere historier som beskriver hvorfor vi fejrer Valentinsdag. De to mest fortalte historier vil vi beskrive i følgende afsnit. Da der er flere historier, kan det godt være svært at få et helt konkret svar på, hvor Valentinsdag stammer fra, og hvorfor vi fejrer det. Dog fortæller de fleste myter, at Valentinsdag stammer fra Italien.

Mange tror at Valentinsdag i bund og grund egentligt bare er noget opreklameret moderne kærlighedshalløj, og som egentligt ikke tjener noget formål. Dog kan vi med sikkerhed sige, at det altså går langt tilbage i tiden, og faktisk ikke er så nyt og moderne som mange påstår. Der er selvfølgelig med tiden blevet tilføjet ting til denne dag, så som at give gaver, som man ikke gjorde for mange år tilbage.

For at komme til den første historie om hvorfor vi fejrer Valentinsdag, så startede det hele med en ung præst ved navn Valentin, som senere hen blev kendt som Skt. Valentin. Myten lyder således, at kejseren i Rom eftersigende befalede at romerske soldater hverken måtte forlove eller gifte sig. Kejseren mente at gifte mænd blev til dårlige krigere, da de havde en elskede derhjemme. Denne befaling faldt ikke i god jord hos folket, og ikke mindst den godhjertede præst Valentin. Valentin valgte ikke at adlyde kejserens ordrer, og stadig vie soldaterne i smug. Det blev opdaget, og da præsten ved lov ikke havde adlydt kejserens ordrer, blev Valentin arresteret og halshugget d. 14 februar.

Dette blev ikke populært blandt folket, og efterfølgende i 496 e.Kr. helgenkårede den katolske kirke Valentin under navnet Sankt Valentin. Pave Gelasius tildelte tilmed d. 14 februar som en officiel helligdag.

Anden historie om hvorfor vi fejrer Valentinsdag

Den anden fortælling om hvor Valentinsdag stammer fra lyder, at den kristne præst Valentin blev forfulgt af katolikker. Kejserens folk arresterede ham, og gav ham et ultimatum som lød på at vælge kristendommen fra eller dø. Da Valentin var en kristen herrer, valgte han at bevare sin tro på kristendommen. Han blev da hængt d. 14 februar.

Myten lyder, at han skrev et meget personligt kærlighedsbrev til hans elskede. Dette brev skulle eftersigende være grunden til, at mange mennesker verden over skriver kærlighedsbreve d. 14 februar på Valentinsdag.

Til trods for, at disse to historier på ingen måde stemmer overens, siger begge udsagn, at den romersk-katolske kirke valgte at udnævne Valentin til helgen efter hans død, hvor han eftersigende fik navnet Sankt Valentin og sin egen helligdag d. 14 februar.

Hvem er Valentines Dag opkaldt efter?

Som nævnt længere oppe, så er Valentinsdag opkaldt efter den romerske præst Valentin, der levede under kejser Claudius ll’s tid (213-270 e.Kr.). Han var en helt for mange tilbage i sin tid. Historien om Sankt Valentin ligger til grund for, hvorfor mange forelskede par fejrer kærligheden og hinanden. 

Hvornår kom Valentinsdag til Danmark?

Det tog sin tid at få Valentinsdag indført i Danmark. Dagen kom sågar til landet af flere omgange. Første gang Valentinsdag prøvede at blive indført i Danmark var i 1950’erne. De danske blomsterhandlere prøvede ihærdigt at sparke gang i traditionen, dog uden held. Herfra fadede helligdagen ud. Det var først i slutningen af 1990’erne at danskerne tog dagen til sig. I 00’erne blev Valentinsdag større og den begyndte at blive markeret landet over. F.eks. begyndte TV-stationer at sende romantiske komedier og programmer i dagenen op til d. 14 februar. Tilmed begyndte supermarkederne at sælge roser, hjertelys og hjerteformet chokolade.

I dag er Valentinsdag blevet super populær hos en stor del af den danske befolkning. I dagene op til d. 14 februar vrimler det med hjerter i butiksvinduerne og hjerteformede chokoladeæsker. Par går ud og spiser en romantisk middag, der bliver givet røde roser eller et romantisk kort. Det tegner i hvert fald ikke på, at denne trend er ved at forsvinde, tværtimod.

Er Valentinsdag en helligdag?

For tid tilbage var Valentines Dag en helligdag, som navnet ’de elskendes helligdag’ tilmed antyder. Det er dog i nyere tid ikke en helligdag mere, hvilket vil sige at man ikke har fri fra arbejde den dag. Istedet er det blevet en mærkedag, som fejres verden over.

Hvad kan man lave på Valentinsdag?

Nogle går mere op i Valentinsdag end andre. Men til dem som gør, er der ingen grænser for hvad folk finder på. Det afhænger både af hvor romantisk anlagt man er, og hvor mange penge man har. Nogle kan finde på at forme en sti ud af rosenblade som fører ind i soveværelset fyldt med stearinlys. Andre vælger at tage ud og spise, nogle vælger at tage i biografen, og en stor brøkdel kommer hjem med blomster og hygger med en film på sofaen. Der er altså ikke ét rigtigt svar på, hvad folk laver på Valentinsdag. Det kommer som sagt an på hvor meget man går op i dagen.

10 sjove fakta om Valentinsdag

Vidste du at:

  1. Valentinsdag først officielt blev indført af Pave Gelasius i 496 e.Kr. Man sagde dengang, at d. 14 februar var dagen hvorpå fuglene begyndte at parre sig.
  2. Over 75% af alle mennesker som køber blomster på Valentinsdag er mænd. Og over 50 millioner roser bliver givet ud hvert år.
  3. Over 36 millioner hjerteformede chokolade æsker er solgt verden over på Valentinsdag.
  4. Der sendes i omegnen af 192 mio. Valentinskort i USA hvert år d. 14 februar.
  5. Mænd i gennemsnit bruger omkring 600 kr. på gaver på Valentinsdag. Det er ca. det dobbelte af, hvad kvinder køber for.
  6. Helt tilbage til Shakespears tid var ’Valentine’ et udbredt begreb. En stor del af figurerne som optræder i hans romantiske film blev kaldt for Valentin. Tilmed i Hamlet, synger Ophelia ”To be your Valentine”.
  7. Omkring 15% af amerikanske kvinder sender blomster til sig selv d. 14 februar.
  8. Ca. 3% af folk med kæledyr giver gaver til deres dyr d. 14 februar.
  9. Omkring 220.000 frier i gennemsnittet hvert år til deres partner på Valentines Dag verden over.
  10. Den røde rose var Venus’s favorit blomst. Venus var romernes gud for kærlighed.

Leder du stadig efter din Valentins Date?

Leder du stadig rundt efter og finde en og fejre valentins dag med, så anbefaler vi du tager et kig ovre på Dating-Sites.dk, de guider dig igennem den jungle det hurtigt kan være, at finde den perfekte partner.